Note:
Jeg har observeret at der er blevet linket til denne artikel på andre websites, hvor den er blevet brugt som henvisning til (og argument for) at Dansk Folkepartis vælgere er lavt uddannede. Endvidere er jeg blevet beskyldt for at have en DF-fjendtlig agenda. Her kommer derfor en kort kommentar til diskussionen:

Analysen nævner ganske vist, at den gennemsnitlige (ikke alle) DF-vælgere er lavere uddannet. Som akademiker kan jag da også let bekræfte, at der ikke findes mange DF-vælgere på de danske universiteter. Men pointen med denne analyse er ikke, at uddannede mennesker har ret, når de vælger ikke at stemme på DF, men at uddannede mennesker generelt modtager anden information end lavere uddannede og at de generelt tilhører ideologier som ikke stemmer overens med DF – alt sammen noget som har en betydelig effekt på holdningen til selvsamme parti.
Grundtanken er, at jo flere politiske beskeder man modtager, desto mere påvirkes ens holdninger af disse. Uanset uddannelse. Folk som har en stor politisk viden (oftest højt uddannede) er meget svære at overbevise hvis de modtager en politisk besked der er i modstrid med deres ideologiske standpunkt. Men hvis de derimod modtager en besked der er i overensstemmelse den holdning som de allerede besidder, er de meget lettere at overbevise. Modsat er lavt uddannede mere tilbøjelige til at modtage en politisk besked som er i modstrid med deres eget ideologiske fundament, men relativt mere tilbøjelige end akademikere, til at afvise en besked som er i overensstemmelse med deres ideologi.

Akademikere, som i forvejen elsker indvandring, læser generelt Politiken og Information frem for eks. Uriasposten. Information og Politiken bringer mange historier om indvandringens fordele og meget få historier om dens ulemper. Hver gang vedkommende modtager en positiv historie, bliver den slugt og styrker hans positive holdning til indvandrere. Når han en sjælden gang imellem læser en negativ historie om indvandringen, bliver den derimod gerne forkastet eller forsøgt bortforklaret. Netop på grund af denne effekt, ser man mange DF-kritikere blandt akademikere. Ikke fordi de er højt uddannede og dermed ved mere, men fordi de oftest er let påvirkelige modtagere af indvandrerpositiv og DF-kritisk information.

Sagt på en anden måde: Hvis du er højt uddannet er du ofte modtager af store mængder indvandrerpositiv information. Du læser Politiken og Information, dine venner stemmer på de Radikale osv.
Hvis du er lavere uddannet læser du medier der i højere grad nævner det negative ved indvandringen og din omgangskreds består i højere grad af mennesker der ideologisk er mere kritiske overfor indvandrere. Derfor bliver du generelt mere DF-venlig.

Der er selvfølgelig altid tale om gennemsnitsværdier og der findes naturligvis også lavt uddannede som afskyr DF og akademikere der elsker dem.

Følgende er en eksamensopgave jeg skrev i marts.

Indholdsfortegnelse

• 1.0 Indledning
• 2.0 Begrebsafklaring
• 3.0 Teori og Analysedesign
  • 3.1 Modellen
  • 3.2 Analysens lande
• 4.0 Empiriske resultater
  • 4.1 Danmark
  • 4.2 Komparativ analyse
• 5.0 Konklusion
• Bilag 1 – Udskrift af Zallers model for hvert af analysens 4 lande
• 6.0 Kildefortegnelse

1.0 Indledning

Dansk Folkeparti er et af de nyere partier i Danmark. Det blev dannet i 1995 har siden da haft fremgang ved de fire folketingsvalg som er fulgt siden dets begyndelse. Over en periode på lidt over 10 år gik det fra at være et lille parti som ikke blev spået mange chancer, til at blive landets tredjestørste. En vigtig del af Dansk Folkeparts politik er baseret på partiets holdninger til indvandrere fra ikke-vestlige lande. Men det er ikke kun i Danmark at indvandrerkritiske partier har haft fremgang. I mange europæiske lande er der opstået partier med lignende politiske programmer. Men hvad er det som får vælgerne til at stemme på disse relativt nye partier, som har en dagsorden der mange gange ligger langt fra de etablerede partiers?

John R. Zaller opstiller en teori baseret på modtagelse (reception) og accept af politiske beskeder. Han mener, at graden af tilslutning til en politisk entitet (eks. et parti) afhænger af flere faktorer. Ifølge Zaller afhænger det først og fremmest af hvorvidt man modtager en besked som er i tråd med partiets holdninger. Dernæst forudsættes det, at vedkommende accepterer denne besked. Hvis disse to forudsætninger er opfyldt må det forventes at vedkommende har en betydelig sandsynlighed for at tilslutte sig dette parti. Det er derfor min hensigt at diskutere denne teori i forbindelse med tilslutning til indvandrerkritiske partier, ved at undersøge om Zallers metode også er valid i denne sammenhæng? Jeg vil derfor diskutere hvorvidt, og i hvor høj grad den viden man har, influerer på tilslutningen til Dansk Folkeparti og hvordan ser det ud i andre europæiske lande?

Hypotesen er, at Zallers model også har en forklaringskraft når det kommer til partivalg. At tilslutningen til Dansk Folkeparti og andre indvandrerkritiske partier påvirkes af vælgernes eksterne faktorer såvel som interne, og at disse faktorer varierer mellem landene, men generelt viser tendenser som er i tråd med Zallers teori.

I afsnit 2 vil jeg kort redegøre for de benyttede begreber som benyttes i analysen. I afsnit 3 analysens design og teorien bag. Her vil jeg opsummere Zallers reception-accept teori og beskrive hvorledes den benyttes i denne analyses kontekst. Jeg vil endvidere kort beskrive de lande som jeg har valgt at inkludere i analysen. I afsnit 4 præsenteres de empiriske resultater. Her gennemgår jeg i første delafsnit Danmark og diskuterer forudsætninger for tilslutning til Dansk Folkeparti. Jeg diskuterer endvidere de mulige forskelle mellem intensiteten af indvandrerkritiske beskeder mellem højt- og lavtuddannede danskere. I andet delafsnit benyttes samme fremgangsmåde overfor analysens tre andre lande, her sammenlignes resultaterne i forsøget på at give et generelt billede af tilslutningen til indvandrerkritiske partier i Europa. I afsnit 5 opsummeres analysens vigtigste punkter i en kortfattet konklusion hvor jeg konkluderer, at tilslutningen til indvandrerkritiske partier påvirkes af både reception og accept af disse partiers beskeder, men at det også har en betydning hvorvidt vælgeren i forvejen besidder en holdning for eller imod indvandring.

2.0 Begrebsafklaring

I dette afsnit diskuteres kort de begreber som benyttes i resten af analysen.

Hvad er et indvandrerkritisk parti? Indvandrerkritisk kan defineres på mange måder, og da der ikke findes nogen universel definition af begrebet er det naturligvis til diskussion hvornår der er tale om egentlig indvandrerkritik. Indvandrerpolitik handler dog primært om værdipolitik og kun i mindre grad om økonomisk omfordeling. Et indvandrerkritisk parti kan derfor både være højre- eller venstreorienteret på den økonomiske skala. Jeg definerer derfor alene et indvandrerkritisk parti som et der er kritisk overfor indvandringen til det respektive land. De ønsker at man nedsætter indvandringen fra ikke-vestlige lande og/eller holder indvandringen på et lavt niveau. I afsnit 3.2 præsenteres de, i analysen inkluderede lande og partier og jeg argumenterer kort for årsagen til, at de kan defineres som værende indvandrerkritiske.

I opgaven benyttes løbende begrebet højre- og venstreorienteret, begreber som kan omhandle mange forskellige politiske dimensioner. Med mindre andet er anført benyttes begrebet i en indvandrerpolitisk kontekst. Med ’Højreorienteret’ menes derfor modstander af indvandring, isoleret fra hvor vedkommende placerer sig på andre politiske dimensioner.

Begrebet ’besked’ benyttes i denne sammenhæng som et forsøg på at oversætte Zallers ’message’. Der er altså tale om en form for politisk ladet information, som sendes ud til befolkningen gennem det ene eller andet medie. Endvidere har jeg valgt at benytte det engelske ord ’reception’ frem for det danske ord ’modtagelse’.

3.0 Teori og Analysedesign

Zaller baserer sit teori på fire grundlæggende principper om mennesket:

1. Folk varierer i deres politiske opmærksomhed og dermed i graden af hvor meget de eksponeres for politiske beskeder i medierne
2. Folk er i stand til at reagere kritisk på de argumenter som de støder på, men kun i det omfang, at de er politisk informerede
3. Borgere skaber løbende deres egne holdninger, når de bliver konfronteret med et nyt emne
4. Folk gør størst brug af de idéer der af den ene eller anden grund, giver mest umiddelbar mening for dem.

Logikken bag Zallers model er, at folk som har en bestemt politisk holdning, bliver mere kritiske hvis de støder på information som de finder i modstrid med deres eget verdenssyn og mere modtagelige for samme, hvis det er i tråd med egen holdning. Jo mere politisk oplyste folk er, desto lettere har de ved at gennemskue hvad der er i modstrid eller på linje med deres eget verdenssyn, hvormed det er lettere for dem at afvise beskeden (Zaller 2006, p.121).

Reception (ibid, p.42) er graden af hvor sandsynligt det er, at man modtager den (i dette tilfælde) indvandrerkritiske besked. Den forventes at være positivt korreleret med politisk sofistikation, da informerede mennesker logisk set har større sandsynlighed for at modtage informationen. Accept omhandler sandsynligheden for, at man accepterer beskeden. Denne forventes at være nedadgående fordi det forventes, at man lettere afviser information, hvis man besidder den nødvendige kognitive bagage til at overveje korrektheden af den modtagne besked.

Hvis man modtager meget information og let accepterer det modtagne, er der derfor større sandsynlighed for at man støtter op om det parti, hvis agenda er i overensstemmelse med den modtagne information. Er man derimod afvisende overfor en holdning og samtidig kun modtager den i mindre mængder, er man tilbøjelig til ikke at støtte op om den respektive organisation. Mellem disse yderpunkter findes der forskellige kombinationer af reception og accept, som øger eller mindsker sandsynligheden for denne støtte. Der er dog en sammenhæng mellem disse to dimensioner. Jo mere information man modtager, jo mere kritisk bliver man. Med Zallers ord: “The greater a person’s level of cognitive engagement with an issue, the more likely he or she is to be exposed and to comprehend (i.e. receive) political messages concerning that issue. […] People tend to resist arguments that are inconsistent with their political predispositions, but they do so only to the extent that they possess the contextual information necessary to perceive a relationship between the message and their predispositions’. (Zaller 2006, p.44)”

3.1 Modellen

I dette afsnit beskrives implementeringen af Zallers model nærmere, og de variable som benyttes i analysen beskrives kort.

Modellen som benyttes er som ovenfor nævnt, baseret på Zallers teori og derfor også på den matematiske model som kobles hertil. Teorien er, at sandsynligheden for at en person vil stemme på et indvandrerkritisk parti, afhænger af vedkommendes sandsynlighed for at modtage (reception) partiets besked, gange sandsynligheden for at acceptere beskeden:

(1.0)

Hvor:

Pr(reception)i = Sandsynligheden for at et individ (i) vil modtage en overbevisende besked

Pr(Accept|Reception) = Sandsynligheden for, at individet (i) vil acceptere den overbevisende besked, efter at have modtaget den

Zallers standardmodel er derfor konstrueret således (Zaller 2006, p.139):

(2.0)

Hvor:

a_o = beskedens intensitet

a₁ = styrkeforholdet mellem politisk sofistikation og modtagelse af beskeden

f = floor (minimum) parameter

e = naturlig logaritme

b₀ = besværligheden eller troværdigheden af beskeden

b₁ = sofistikationseffekt på modstand mod overtalelse

b₂ = Predispositionseffekt på modstand mod overtalelse

Data er hentet fra European Social Survey (ESS), round 1. ESS inddrager nye respondenter hver gang de påbegynder en ny runde, hvilket betyder at det ikke er muligt at se på respondenternes individuelle ændring i stemmeafgivelse mellem to valg. Derfor benytter jeg en lidt anden tilgang. I stedet for at måle ændringen over tid, sammenligner jeg respondenterne i forskellige lande, for at undersøge afvigelserne i tilslutning til indvandrerkritiske politikker. Denne tilgang er ikke en klassisk Zaller-metode, da jeg forsøger at sige noget om forskelle i politisk stemmeafgivelse, frem for forandringer i samme. ”Change” skal derfor, i denne kontekst, ses som sandsynligheden for a en vælger stemmer, eller undlader at stemme på et indvandrerkritisk parti, målt på baggrund af hans værdier på de, i analysen inkluderede variable. Med andre ord: Denne analyse fokuserer på geopolitisk forskel i stemmeafgivelse, frem for Zallers klassiske forskel over tid.

I denne analyses kontekst inddrages følgende variable i modellen:

Accept: Immiind – accept af indvandrere. Variablen er baseret på spørgsmålet ”i hvilken grad mener du, [land] bør tillade, at mennesker fra fattige lande uden for Europa kommer og bor her?” Variablen er omkodet fra den oprindelige ’impcntr’-variabel og går på en skala fra -0,5 til 0,5. Hvor -0,5 er meget positiv over for indvandrere, mens 0,5 er meget negativt og 0 moderat. En negativ værdi defineres her som venstreorienteret, mens en positiv værdi defineres som højreorienteret.

Support: dfp – en dikotom variabel, som beskriver hvorvidt respondenten stemte på landets respektive indvandrerkritiske parti til det seneste parlamentsvalg. 0 = Nej og 1=Ja.

Sofistikation: interest2 – Da ESS ikke indeholder data som objektivt kan måle respondenternes politiske viden, benyttes i stedet en variabel som afspejler respondenternes egne vurdering af, hvor interesserede de er i politik. Spørgsmålet er ”Hvor interesseret vi du sige, at du er i politik?”. Variablen er omkodet fra datasættets ’polintr’-variabel og værdierne går fra -0,5 til 0,5. Hvor -0,5 er meget uinteresseret, mens 0,5 er meget interesseret. Brug af denne selvplaceringsvariabel kan indebære nogle usikkerhedsmomenter, da vi naturligvis ikke kan være sikre på, at en respondent som vurderer sig selv til at være højt politisk interesseret, reelt er dette eller reelt forbruger mere information. På grund af datasættets manglende muligheder for objektiv vurdering, vurderes denne variabel dog at være forsvarlig til at give et rimeligt billede for politisk sofistikation da det må formodes at være et betydeligt overlap mellem disse. I analysen benyttes derfor interesse som proxy for politisk viden, med de forbehold dette forudsætter.

Kontrolvariabel: lrslf. Der benyttes en kontrolvariabel i form af respondenternes egne vurdering af deres politiske placering på højre/venstre skalaen. Dette gøres for at korrigere for det betydelige overlap der må forventes at være mellem holdningen til ikke-vestlige indvandrere og ens egen selvplacering på højre-venstreskalaen. Variablen er omkodet fra variablen ’lrscale’ og værdierne går fra -0,5 til 0,5. Hvor -0,5 er meget venstreorienteret, mens 0,5 er meget højreorienteret. Når der i resten af analysen nævnes moderate, højreorienterede eller venstreorienterede vælgere, er det dermed ikke med henblik på politisk ideologi, men kun med henblik på deres indvandrerpolitiske ståsted.

Da standardmodellen ikke giver signifikante korrelationer, fjernes floor-værdien og b₀ sættes lig med a₀. Dette giver en model med højt signifikante værdier. Ved tilføjelse af kontrolvariablen benyttes derfor følgende model i analysen:

(3.0)

3.2 Analysens lande

Herunder beskrives hvert land, hvilke partier som er inkluderet og hvorfor disse partier kan anses for at være indvandrerkritiske. De udvalgte lande er valgt ud fra hvilke europæiske lande der har et klart indvandrerkritisk parti. Af disse har jeg udvalgt 4 lande for at det ikke skal blive for uoverskueligt men stadig give en bred repræsentation af forskellige vesteuropæiske former for indvandrerkritik. Man kan ikke inferere statistisk fra disse fire lande alene, men man kan få et billede som gør det muligt at diskutere Zallers model i forbindelse med valg af indvandrerkritiske partier. Alle landene er derfor vesteuropæiske og har endvidere det tilfælles, at 10 til 15 % af stemmerne gik til et indvandrerkritisk parti i valget forud for analyseperioden, men der er også kulturelle, sproglige og historiske forskelle som kan tænkes at have en indflydelse på respondenternes tilgang til politiske emner.

Det er ikke altid let at identificere de dediceret indvandrerkritiske partier, da mange partiprogrammer overlapper, men jeg præsenterer her de fire landes partier som skiller sig ud ved både at være betydeligt kritiske overfor indvandringen fra ikke-vestlige lande og ved at lægge en del vægt på netop denne del af deres politik. Det kan diskuteres om flere partier kunne være inddraget, men jeg var valgt at begrænse fokus til partier som tydeligt tilkendegiver deres holdninger på området.

Danmark: Første del af analysen er med fokus på Danmark. Analysen er baseret på danskernes holdninger til indvandrere, hvor meget danskerne interesserer sig for politik, og hvad de stemte til Folketingsvalget i 2001. Omdrejningspunktet er Dansk Folkeparti, som har haft fremgang siden partiets begyndelse i 1995 og som i 2001-valget fik deres hidtil største fremgang, fra 13 til 22 mandater. Dansk Folkeparti skriver i deres arbejdsprogram: ”Gennem de sidste årtier af det 20. århundrede har befolkningseksplosionen, den manglende økonomiske og sociale udvikling i den tredje verden samt militære konflikter imidlertid medført en meget stor indvandring til den udviklede verden, herunder til Danmark. Denne indvandring er ikke udtryk for et naturligt samkvem mellem mennesker fra forskellige kulturer. Vandringerne er en ulykkelig følge af, at en række lande uden for den vestlige kulturkreds ikke magter at skabe en bæredygtig udvikling, og at deres samfundsforhold derfor er ude af balance. Dansk Folkeparti mener, at løsningen på disse problemer ikke kan findes i en indvandring fra den tredje verden til Danmark” (Dansk Folkeparti 2007). Dansk Folkeparti ønsker altså at undgå indvandring fra især ikke-vestlige lande til Danmark og fremstår derfor som betydeligt kritisk overfor indvandringen fra fattige lande.

Norge: Fokus er på tilslutningen til Fremskridtspartiet i forbindelse med Stortingsvalget i 2001, hvor partiet fik knap 15 % af stemmerne. Fremskridtspartiet adskiller sig fra Dansk Folkeparti ved at være betydeligt mere liberal på den økonomiske skala, men med en lignende indvandrerpolitik. Fremskridtspartiet mener at behovet for arbejdskraft bør dækkes af nordmænd, og at et eventuelt behov for yderligere arbejdskraft skal opfyldes af indvandrere fra EØS-området (Fremskrittspartiet 2008). Fremskridtspartiet må derfor siges at være kritisk overfor den indvandring fra ikke-vestlige lande, som Norge har oplevet gennem de senere årtier.

Belgien: Belgiens tradition for regionale særinteresser betyder, at der ofte er to partier med lignende holdninger på de fleste politiske dimensioner, men som hver især repræsenterer henholdsvis Flandern og Vallonien, dette er også tilfældet på den indvandrerpolitiske dimension. Lederen af det vallonske Front National, Daniel Féret, blev i 2006 idømt samfundstjeneste for at have udbredt antiislamisk materiale i pamfletter og på partiets website. På det tidspunkt viste en meningsmåling at 9,4 % af den belgiske befolkning ønskede at stemme på partiet (BBC 2006). Front national kritiserer det belgiske system for at have lukket for mange flygtninge og indvandrere ind i Belgien, en politik som partiet ønsker at gøre op med (Front National 2008).

Det flamske Vlaams Blok (senere Vlaams Belang) ønsker ligeledes at begrænse indvandringen blandt andet i form af stop for familiesammenføringer samt udvisninger af et større antal asylansøgere (Vlams Blok 2008). Da begge disse partier er indvandrerkritiske, er både Vlaams Blok og Le Front National lagt sammen i én variabel, der repræsenterer den indvandrerkritiske dimension af belgisk politik. Valget er for det belgiske parlamentsvalg i 1999, hvor de to partier samlet fik 11,5 % af stemmerne.

Østrig: I Østrig er fokus på parlamentsvalget i 2002, hvor Frihedspartiet (Die Freiheitliche Partei Österreichs – FPÖ) repræsenterede den indvandrerkritiske dimension af østrigsk politik. Partiet nævner blandt andet i deres partiprogram, at Østrig ikke bør være et multikulturelt samfund og foreslår begrænsninger af indvandringen (Freiheitlichen Partei Österreichs 2005, p.6). FPÖ fik 10 % af stemmerne.

Opsummeret har jeg redegjort for den model som skal ligge til grund for den nedenstående empiriske analyse, samtidig men at partierne for de fire lande, Danmark, Norge, Belgien og Østrig, er blevet præsenteret kort. I det følgende afsnit bliver resultaterne af modellen præsenteret og analyseret.

4.0 Empiriske resultater

I dette afsnit redegør jeg for effekten af reception og accept på tilslutningen til indvandrerkritiske partier. I afsnit 4.1 lægges fokus på Danmark og tilslutningen til Dansk Folkeparti, her vil også blive diskuteret Zallers præmisser og eksemplificeret andre mulige resultater i tilfælde hvor præmissen er brudt. I afsnit 4.2 inddrages Norge, Belgien og Østrig og der foretages en komparativ analyse af de fire lande og give et bredere perspektiv på effekten af reception og accept.

4.1 Danmark

I 2001 stemte 12 % af de danske vælgere på Dansk Folkeparti, men kun 7,6 af analysens svarpersoner oplyste at det havde stemt på partiet. Vægter man vælgerne i forhold til folketingsvalgets reelle udfald opnår man en mere repræsentativ fordeling. Tabel 1 viser fordelingen af respondenter i den danske case.

Tabel 1: Vægtet tilslutning til de Danske Partier

Denne tendens til at indvandrerkritiske partier vurderes lavere end de modtagne antal stemmer er udbredt i opinionsundersøgelser, hvorfor vægtning er benyttet konsekvent gennem analysen, for at undgå en skæv opdeling af vælgere og ikke-vælgere af de højreorienterede partier.

Tabel 2: Vægtet tilslutning til DF fordelt på politisk interesse og holdning til indvandring

Tabel 2 viser forskellen i tilslutning til Dansk Folkeparti mellem de tre indvandrerpolitisk opdelte grupper. Som forventet er den højreorienterede (0,5) gruppe noget mere tilbøjelig til at stemme på Dansk Folkeparti, i forhold til de indvandrerpolitisk moderate vælgere, som igen er mere tilbøjelige til at stemme på DF end de venstreorienterede vælgere. Men det er også en vis forskel mellem tilslutningen internt i de tre grupper: Der er en tendens til, at den højeste tilslutning til Dansk Folkeparti kommer fra midtergrupperne af politisk interesserede, mens ydergrupperne (de mest og mindst interesserede) har en lavere tilslutningsgrad.

På baggrund af Zallers formel for reception-accept udregnes derfor den statistisk signifikante sammenhæng mellem politisk interesse og henholdsvis reception og accept.

Figur 1: Reception af DF-besked

Som forventet viser figur 1, at en højere politisk viden, betyder at man modtager flere politiske beskeder, herunder Dansk Folkepartis besked om mindre indvandring. De politisk helt uinteresserede vælgere forventes derfor kun at modtage 13 % af de indvandrerkritiske beskeder, modsat de politisk højt interesserede vælgere, som forventes at modtage 61 %. En lav receptionsværdi vil derfor trække ned i sandsynligheden for, at vedkommende stemmer på Dansk Folkeparti og vise versa.

Figur 2: Accept af DF-besked

Figur 2 viser betydningen af viden på accept, fordelt på de tre indvandrerpolitisk opdelte grupper. Det kan konstateres at højreorienterede er mere tilbøjelige til at acceptere indvandrerkritisk information, mens venstreorienterede er mere afvisende. Det interessante ved denne opdeling er dog ikke bare forskydningen af de tre linjer, men også hældningerne. De venstreorienterede vælgere bliver hurtigt meget afvisende og falder stejlt allerede ved den mindste stigning i politisk viden, og ved en viden på 0,2 er acceptgraden faldet med 90 %. Det højreorienterede segment lægger derimod ud med kun et beskedent fald og falder aldrig med mere end 68 % fra udgangspunktet. Det betyder at den højreorienterede gruppe (ligesom de to andre grupper) bliver mere kritisk jo mere viden de har, men de forbliver betydeligt mere modtagelige end de venstreorienterede og de moderate vælgere.

Figur 3: Support for DF

Figur 3 viser den samlede effekt af reception og accept på tilslutningen til Dansk Folkeparti. Det illustreres at ideologisk højreorienterede vælgere har størst sandsynlighed for at stemme på DF, hvis deres politiske viden ligger lidt over midten. Tabel 3 viser tallene bag figur 3, de markerede tal viser toppunkterne.

Tabel 3: Vægtet tilslutning til DF fordelt på politisk interesse og holdning til indvandring, kontrolleret for selvplacering på højre/venstre skalaen.

Tabel 3 ligner tabel 2, men er her korrigeret for placering på højre/venstreskalaen og beregnet ud fra de signifikante korrelationer. Den viser de tal som ligger bag figur 3 og angiver at den højeste tilslutning til Dansk Folkeparti ligger i sofistikationsniveauet 0,0-0,30 blandt de højreorienterede vælgere. Dette er altså spændet hvor den positive effekt af reception er højest i forhold til den negative effekt af accept. Herefter falder accept mere end reception stiger og tilslutningen er faldende. Gruppen af moderate vælgere har en lignende sammenhæng, men i en noget mindre grad.

Men information er ikke bare information. Nogen mennesker modtager én type politisk information, andre modtager en anden type. Det afhænger blandt andet af mediet som vedkommende benytter. Reception er derfor ikke en ensidig størrelse.

Zallers model forudsætter, at enhver vælger modtager relativt lige store mængder af Dansk Folkepartis politik i forhold til vedkommendes samlede mængde at politisk information. Sætter man reception (a1) = 0 (se figur 4) og derved (hypotetisk) giver alle vælgere nominelt samme mængde af DF-beskeder (og dermed relativt mindre til de politisk mest oplyste) vil der opstå en yderligere fraktionering mellem de politisk informerede og de uinformerede. Alle tre grupper vil være mere tilbøjelige til at stemme på Dansk Folkeparti jo mere uinformerede de er, og mindre tilbøjelige til samme, hvis de er højt informerede. En eventuel skævvridning af informationsstrømmen vil altså mindske forskellene mellem ideologi og øge forskellen mellem graderne af politisk sofistikationsniveau.

Figur 4: Reception og tilslutning til Dansk Folkeparti, a₀ = 0

Da acceptgraden er lavere for sofistikerede højreorienterede end for usofistikerede moderate vælgere, vil en typisk højt politisk oplyst højreorienteret dansker derfor have mindre sandsynlighed for at acceptere en indvandrerkritisk holdning og dermed for at stemme på Dansk Folkeparti. I dette tilfælde er det derfor intensiteten af information som er vigtig: En oplyst vælger modtager langt mere indvandrerkritisk information end en uoplyst vælger, gjorde vedkommende ikke dette, ville han i mindre grad blive overbevist af Dansk Folkepartis holdninger – forudsat at han stadig var politisk oplyst generelt.

Dette forklarer måske hvorfor højt uddannede og politisk oplyste danskere sjældent stemmer på Dansk folkeparti. En del af forklaringen kan være, at akademikere generelt er indvandrerpolitisk venstreorienterede og følgelig politisk uenige med partiet, men den anden del af forklaringen kunne også være, at de i højere grad benytter sig af medier som i mindre grad viderebringer Dansk Folkepartis holdninger. Det kan være aviser som Information og Politiken, begge aviser som er udbredt blandt akademikere og som traditionelt er kritisk overfor Dansk Folkepart. En stereotyp akademiker (A) er altså

1. Modtager af betydelige mængder af politiske beskeder (sofistikeret)

2. Men ikke af indvandrerkritiske beskeder

Vedkommende ligger derfor til højre på tabellen for accept, men til venstre på receptions-dimensionen hvorfor sandsynligheden for at vedkommende overtales til at stemme på DF er lav, selv hvis vedkommende er indvandrerpolitisk højreorienteret. (A) modtager meget lidt indvandrerkritisk information, og er meget kritisk overfor den smule de modtager. Skulle vedkommende samtidig være venstreorienteret er der meget lille sandsynlighed for at denne kunne finde på at sætte sit kryds ved Dansk Folkeparti.

En typisk lavere uddannet vælger (B) er derimod oftere mindre politisk informeret, og accepterer derfor lettere en politisk besked. Hvis de samtidig er brugere af medier som i højere grad bringer Dansk Folkepartis holdninger, stiger sandsynligheden for, at vedkommende vil stemme på partiet. (B) modtager altså relativt mere indvandrerkritisk information, og er meget lidt kritisk overfor hvad han modtager. Tabel 4 illustrerer effekten af disse to yderpunkter.

Tabel 4: Eksempler på yderpunkter, som bryder med Zallers model

Person	Mængde politisk information generelt (accept)	Mængde indvandrerkritisk information	Sandsynlighed for at stemme på DF
A	Høj (lav)	Lav	Lav
B	Lav (høj)	Moderat/høj	Høj

Begge scenarier er naturligvis baseret på stereotyper, men bidrager til forklaringen af, hvorfor Dansk Folkepartis vælgere i højere grad består af lavere uddannede end eksempelvis Det Radikale Venstres vælgere. Dette er i tråd med en undersøgelse af Dansk Folkepartis vælgere, foretaget af Institut for Konjunktur-Analyse i 1999, som viste at en stor del af Dansk Folkepartis vælgere har en kortvarig uddannelse og læser mindre avis end gennemsnitsdanskeren (Institut for Konjunktur-Analyse 2008).

Opsummeret indikerer analysen af danske vælgeres tilslutning til Dansk Folkeparti, at usofistikerede vælgere har en højere sandsynlighed for at stemme på netop dette parti, sammenlignet med deres politisk sofistikerede landsmænd. Graden af denne tilslutning afhænger dog også af intensiteten af den indvandrerkritiske besked og af vedkommendes forudgående placering på den indvandrerpolitiske højre/venstreskala. I det følgende afsnit benyttes samme analyse på tre andre europæiske lande, for at diskutere hvorvidt Danmark er et særtilfælde eller om de tendenser vi ser, også gør sig gældende i andre lande.

4.2 Komparativ analyse

I dette afsnit sammenlignes den danske model med modellen for de andre lande. Efterfølgende side viser resultaterne for hvert af de fire lande: Danmark, Norge, Belgien og Østrig.

Klik på billedet for større version

Sammenligner man Danmark med Norge, Belgien og Østrig, er der generelt kun mindre forskelle. I alle lande er der som forventet, en positiv korrelation mellem viden og reception og der er et betydeligt spænd mellem de tre gruppers accept af indvandrerkritisk politik. I alle fire lande har alle tre grupper ligeledes negativ korrelation mellem accept og politisk interesse. Det er interessant at de alle ligner hinanden så meget, fordi det indikerer at modellen ikke alene er en dansk tilfældighed, men også fungerer som forklaring for tilslutningen til andre lignende partier i Europa.

Det land som dog skiller sig ud på ét bemærkelsesværdigt punkt, er Danmark. I Danmark stiger gruppen af indvandrerpolitisk højreorienterede DF-vælgere i takt med en øget politisk interesse, men flader ud og ender i et fald når den politiske viden overstiger 0,1. Norge og Belgien har en lignende tendens, hvor tilslutningen til de indvandrerkritiske partier flader ud ved en høj graf af sofistikation blandt de højreorienterede vælgere, men der er ikke et decideret fald. I Østrig bemærker tilslutningen til FPÖ sig ved umiddelbart at være næsten upåvirket af respondenternes sofistikationsgrad. Tilslutningen blandt de højreorienterede stiger svagt fra 0,17 til 0,19 (ved viden=-0,20) men forbliver herefter på 0,20. Det interessante er, at sofistikation alligevel har en betydning, da den influerer på både reception og accept, men at disse to ser ud til at udligne hinanden hvorved de skaber tre næsten vandrette linjer for tilslutning til FPÖ. Det indikerer derfor, at den vigtigste forudsætning for tilslutningen til FPÖ er vælgerens egen placering på højre/venstre-skalaen.

Den danske case går godt i spænd med Zallers teori om, at den politisk sofistikerede midte er mest tilbøjelig til at tilslutte sig et parti, da effekten af reception og accept er højest: Danskere i midten af interesseskalaen og med indvandrerkritiske synspunkter, er gruppen hvis positive effekt af reception og negative effekt af accept er mest tilbøjelig til at stemme på Dansk folkeparti. Dette eksempel er dog det det eneste som følger denne del af Zallers teori. I de andre grupper og lande, er der derimod en tendens til, at ideologi betyder mere for opbakningen til de indvandrerkritiske partier. Den indvandrerpolitiske højrefløj stemmer på indvandrerkritiske partier, og jo mere politisk beviste de er, i desto højere grad stemmer de således, i al fald til et vist punkt, hvorefter det flader ud. Vælgere med middel eller højere sympati for indvandring fra fattige lande, tilslutter sig derimod i lavere grad disse partier, jo mere de interesserer sig for politik. Det tyder derfor på at den udslagsgivende faktor generelt er holdningen til indvandrere. Er man mod indvandring, stemmer man på et indvandrerkritisk parti og jo mere man udsættes for denne overbevisning, desto højere er sandsynligheden for at man stemmer således.

Alle lande viser en negativ sammenhæng mellem politisk sofistikation og accept af beskeden og alle med en nogenlunde ensartet spredning mellem venstre, højre og centrum. Det betyder derfor at politisk sofistikerede vælgere generelt har sværere ved at acceptere de indvandrerkritiske partiers holdninger – måske alle partiers holdninger. Dette stemmer overnes med Zallers teori og tyder endvidere på at være gældende, ikke bare i Danmark, men også i andre Europæiske lande.

Tilslutning til et indvandrerkritisk parti hos politisk sofistikeret vælgere, forudsætter derfor til en vis grad, at vedkommende i forvejen er kritisk overfor indvandrere fra ikke-vestlige lande. Her skiller Danmark sig igen ud i forhold til Østrig, Norge og Belgien. I Danmark er den negative effekt af politisk viden på accept af indvandrerkritiske holdninger, så stor at de højreorienterede overlapper med den mere moderate gruppe. I ingen af de andre kommer de højreorienteredes accept ned under niveauet for selv de mest usofistikerede i den moderate gruppe. Det betyder, at kun en smule mere intensitet i den indvandrerkritiske besked, vil betyde at et usofistikeret dansk moderat vælger har lige så stor sandsynlighed for at stemme på Dansk Folkeparti som en sofistikeret dansk højreorienteret. I analysens andre lande vil sådan et skift forudsætte en betydeligt højere intensitet i samme besked.

På baggrund af analysens fire lande, kan man følgelig konstatere at der er flere ligheder end der er forskelle. Det er meningsfuldt i alle fire lande at opdele vælgerne i højre-, venstre- og centrum på det indvandringspolitiske område, da de alle besidder en signifikant forskel i accept af indvandrerkritisk information. I alle fire lande er politisk viden også negativt korreleret med denne accept, dog med forskellige hældningsværdier og udgangsværdier. Denne variation mellem lande betyder derfor at tilslutningen til de respektive indvandrerkritiske partier varierer. Med undtagelse af en klokkeformet tilslutning blandt danske højreorienterede, tegnes der et mønster af, at højreorienterede vælgere lettere tilslutter sig et indvandrerkritik parti hvis de er politisk vidende, mens moderate og venstreorienterede vælgere har lavere tilslutning jo mere politisk informerede de er.

5.0 Konklusion

Med baggrund i John R. Zallers model for beregning af sandsynligheden for tilslutning til en bestemt politisk entitet, har jeg analyseret vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti og andre indvandrerkritiske partier i Europa. Jeg konstaterer at politisk sofistikerede mennesker generelt er mere afvisende overfor indvandrerkritiske beskeder, men at tilslutningen til et højreorienteret parti også afhænger af intensiteten af den højreorienterede besked og af vælgernes forudgående holdning på området.

Jeg diskuterer også Zallers model og argumenterer for, at intensiteten af en bestemt besked kan variere afhængigt af individets mediemæssige præference. Jeg argumenterer for, at politisk sofistikerede mennesker, qua deres valg af medier, kan være modtagere af relativt færre indvandrerkritiske beskeder end deres mindre sofistikerede medborgere. En sådan situation betyder at vedkommende kun har meget lille sandsynlighed for at stemme på et parti som Dansk Folkeparti, mens sandsynligheden er langt større hos den mindre sofistikerede medborger som modtager relativt flere indvandrerkritiske beskeder.

Efterfølgende foretog jeg en komparativ analyse af indvandrerkritiske partier i Danmark, Norge, Belgien og Holland, hvor kun få forskelle mellem landende kan konstateres. Her er det især højreorienterede i Danmark som skiller sig ud, ved at have en nedadgående tilslutning til Dansk Folkeparti, i takt med at sofistikationsniveauet overstiger middelniveauet.

Analysen viser kort sagt at tilslutningen til Dansk Folkeparti og andre indvandrerkritiske partier påvirkes af både reception og accept af disse partiers beskeder, men at det også har en betydning hvorvidt vælgeren i forvejen besidder en holdning for eller imod indvandring. Zallers model er derfor et relevant værktøj til analyse af hvem der stemmer på indvandrerkritiske partier og hvorfor de gør det.

Bilag 1 – Udskrift af Zallers model for hvert af analysens 4 lande

6.0 Kildefortegnelse

BBC. (2006). Far-right boss to help immigrants. Adgang på: http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4919888.stm. Sidst tilgået 02.01.2009.

Dansk Folkeparti. (2007). 5. Udlændinge-, asyl- og integrationspolitik. Adgang på: http://danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndinge-_og_asylpolitik.asp. Sidst tilgået 02.01.2009.

Freiheitlichen Partei Österreichs. (2005). Das Parteiprogramm der Freiheitlichen Partei Österreichs. Adgang på: http://www.fpoe-parlamentsklub.at/fileadmin/Contentpool/Parlament/PDF/FP_Parteiprogramm_Neu.pdf. Sidst tilgået 02.01.2009.

Fremskrittspartiet. (2008). Norge og verden. Adgang på: http://www.frp.no/Innhold/FrP/Dokumenter/Program_og_vedtekter/Partiprogram/?module=Articles;action=Article.publicShow;ID=13467/;. Sidst tilgået 02.01.2009.

Front National. (2008). Immigration extra-européenne et regroupement familial . Adgang på: http://www.fn.be/immigration-extra-europeenne-et-regroupement-familial.html. Sidst tilgået 02.01.2009.

Institut for Konjunktur-Analyse. (2008). Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed. Adgang på: http://www.ifka.dk/da/artikler/pia-kjaersgaards-succes-er-poul-nyrups-svaghed/. Sidst tilgået 02.01.2009.

Vlams Blok. (2008). VREEMDELINGENBELEID. Adgang på: http://www.vlaamsblok.be/standpunten_programma_5.shtml. Sidst tilgået 02.01.2009.

Zaller, John R. (2006). The Nature and Origins of Mass Opinion. New York, USA: Cambridge University Press.

Kategoriseret under: Land af Rasmus