Californian Redwood i vindueskarmen

De fleste har nok set eller hørt om det Californiske Rødtræ, bedre kendt som Californian Redwood (Sequoia sempervirens).  Sequoia sempervirens er en af tre arter som går under navnet redwood, cabin-redwoodsmen i daglig tale er "Redwood" normalt en henvisning til netop denne særlige art. Redwood er stedsegrøn og kan blive meget gammel. Den kan leve op til 2.200 år og blive op til 115,5 meter i højden og 8 meter i diameter. Den er hjemmehørende i kystnære Californien og det sydvestlige hjørne af Oregon, USA. Man kan godt plante Redwood i Danmark, men det forudsætter at man holder den inden døre i de første tre år, og efterfølgende sørger for at beskytte rødderne mod frost i vintermånederne af det første år uden døre. De nødvendige første år i stuens varme er ikke et stort praktisk problem, da træet ”kun” vokser omkring én meter om året i de første 20 år, hvorfor man normalt kan nå at sætte den ud, inden den bliver for stor.

Jeg har altid været fascineret af disse kæmpestore og ældgamle træer så da jeg så, at de solgte frøene i Randers Regnskov tænkte jeg, at det kunne være fedt at have sådan en stående hjemme i stuen og købte derfor en pose. For 2-3 uger siden plantede jeg frøene i en glas-urtepotte og på billederne ses de foreløbige resultater.

Californian Redwood Seeds

15.08.2009

Californian Redwood Seed 30.08.2009

Normalt er færre end 15 % af Redwood-frøene frugtbare og det lader da også til, at der kun er ét som gider, at udvikle sig, selvom jeg stadig holder øje med de andre, i håbet om en lille efternøler. For et par dage siden var det bare et frø, men så begyndte en lille rod at spire, og dagen efter var roden vokset til ca. dobbelt størrelse. Flere billeder vil blive uploaded efterhånden som min lille plante vokser op og bliver stor.

Jeg kalder “ham” i øvrigt Ron, efter Ron Paul og fordi Ron the Redwood er et fedt navn :)

PDF Creator    Send article as PDF to

Én kommentar til “Californian Redwood i vindueskarmen”

  1. [...] et par dage siden skrev jeg et blogindlæg om vores nyplantede redwoods og der er sket rigtig meget i de efterfølgende dage. Da jeg har ikke [...]

Leave a Reply