En eller flere personer har i en længere periode foretaget en sjov lille kampagne mod at smide tyggegummi på gaderne i Århus. Kampagnen går i sin geniale enkelthed ud på, at der males en lille pil, som peger mod et stykke fladtrykt tyggegummi, på pilen skrives der en lille morsom tekst.

Her er et eksempel tæt ved vores lejlighed:

Normalt er jeg mildt sagt ikke nogen stor fan af graffiti, men disse pile er små, sjove og uskyldige. Jeg aner ikke hvem der laver dem, men de kan findes på næsten alle gader i Århus C. Dog normalt uden stavefejl i stil med ovenstående

Kategoriseret under: Off topic af Rasmus
Ingen »

Kunstneren og computernørden Jonathan Harris, præsenterer her en fascinerende brug af følelsesrelateret data indsamlet fra weblogs over hele verden.

De to websites som Harris præsenterer, kan ses henholdsvis her og her.

Kategoriseret under: Videoer af Rasmus
Ingen »

Der er lidt travlt for tiden, så de projekter der er i støbeskeen må vente nogle dage. Inspireret af forrige indlæg, poster jeg i stedet nedenstående kopi af en skriftlig opgave jeg skrev i vinteren 2008. Den omhandler effekten af ulandsbistand på økonomisk vækst.

Klik på “More” for at læse artiklen.

(more…)

Kategoriseret under: Land af Rasmus
1 »

Hans Rosling er en mand efter mit hjerte Bemærk hvordan han præsenterer data som var det en sportbegivenhed.

Her er en udfordring: Se videoen og forsøg at lade være med at smile

Kategoriseret under: Videoer af Rasmus
Ingen »

Bemærk: Da dette er første post er jeg lidt usikker på hvordan resultaterne bedst præsenteres. Jeg forsøger at være pædagogisk uden at skulle forklare metoderne fra bunden og jeg forsøger så vidt muligt kun at inddrage relevant information, uden for mange kedelige mellemregninger. Dette er ikke en læreblog i statistisk metode, ejheller en videnskablig afhandling som overholder alle krav om begrebsdefinitioner og kildehenvisninger. Men spørgsmål og kommentarer til præsentationsmetoden, såvel som den statistiske metode, er altid mere end velkomne og vil blive taget til efterretning ved fremtidige bloginglæg. Overvejelser om (og henvisning til) eventuelt relevante kontrolvariable modtages også med glæde.

Gennem Uriasposten blev jeg gjort opmærksom på, at Musikeren Tim Christensen for nylig hævdede at København i virkeligheden er ”en langt mere sikker by overall end ude i de små byer, hvor folk måske keder sig lidt og så skal slå på hinanden”. Denne skråsikre påstand troede jeg ikke rigtig på, så jeg besluttede at teste den med faktuel viden. Jeg afviser postulatet (som vist er trukket ud af luften) og sandsynliggør at koncentrationen af mennesker derimod er positivt korreleret med mængden af voldsforbrydelser.

I analysen har jeg benyttet følgende data:

• Antal af voldsanmeldelser fordelt på kommuner i perioden 2008
• Kommunestørrelse i befolkningstal
• Kommunestørrelse i km²
• Andelen af hhv. kvinder og mænd i hver kommune, hvor en værdi på 1 = lige mange af hvert køn og <1 = flere kvinder end mænd
• Arbejdsløshed fordelt på kommuner

Al data er hentet fra www.statistikbanken.dk og overført til udregning i Stata.

Vold i Danmark

Danmark er opdelt i 99 kommuner. Ifølge Danmarks Statistik var antallet af voldsanmeldelser i 2008 fordelt på ti af de største byer i landet:

Kommune	Anmeldte voldsforbrydelser 2008
København	2224
Århus	1225
Odense	1052
Aalborg	656
Esbjerg	511
Randers	410
Kolding	333
Slagelse	323
Horsens	319
Helsingør	316

Det er tydeligt, at Københavns Kommune er den nominalt mest voldsramte kommune i Danmark. Hele 999 flere voldsanmeldelser end nummer to på listen, Århus, hvilket dog er forventeligt, da København også indeholder flere indbyggere. Det relevante tal til brug for sammenligning mellem kommunerne, er derfor sandsynligheden for at blive udsat for vold [i]:

Ved at beregne forholdet mellem voldstilfælde og indbyggere, kan man således estimere sandsynligheden for, at en indbygger i en given by blev udsat for vold i 2008. Forskellene er relativt store og varierer fra 0 i Christiansø til 0,0064 (640 voldsanmeldelser pr. 100.000 indbygger) i Ishøj kommune. Ishøj er med andre ord ikke stedet man skal flytte hen, hvis man vil mindske risikoen for at blive udsat for vold.

Tabel 1 viser videre opsummerende statistik om antallet af indbyggere i de danske kommuner, set i forhold til kommunernes størrelser.

Tabel1

Som vist i Tabel 1, har en gennemsnitskommune således 548,5 indbyggere/km² med en standardafvigelse på 1333,5 indbyggere/km². Kommuner med mere end 548,5 må således defineres som bykommuner efter dansk standard, mens kommuner over 548,5+1333,5 indbyggere/km² (Gentofte, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, København og Hvidovre) er usædvanligt tætbefolkede bykommuner.

Opstiller man de ti mest voldsrisikable kommuner i landet ser listen således ud:

Tabel 2

Vi ser her det interessante fænomen, at de absolut mest voldsplagede kommuner har en høj koncentration af indbyggere (kolonne 3), men at mange af byerne på listen også ligger langt under middelniveauet i befolkningstæthed. Noget tyder derfor på at og by/land-dikotomien kun har lille eller slet ingen betydning på voldsrisikoen. Tabel 3 viser korrelationerne mellem alle 99 danske kommuner.

Tabel 3

Model 1

Model 1 i Tabel 3 viser altså, at der eksisterer en sammenhæng mellem befolkningstætheden og sandsynligheden for at blive udsat for vold. Der er med andre ord en signifikant sammenhæng mellem befolkningstætheden i en kommune, og risikoen for at blive udsat for vold. Nedenstående figur illustrerer sammenhængen grafisk.

Figur 1

Sammenhængen er meget lille og der er relativt store residualer (afvigelser fra den forventede værdi), men tendensen er klar: Tim Christensens postulat om, at byer skulle være mere fredelige end landområder, kan afvises. Bykommuner er i gennemsnit en anelse farligere at bo i, selvom variationen er lille.

Model 2 – kontrolvariable

Det er velkendt at mænd er mere kriminelle end kvinder, og at der er en vis sammenhæng mellem arbejdsløshed og kriminalitet. Kontrollerer man for ledighed og forholdet mellem andelen af mænd og kvinder (Model 2), bliver sammenhængen mellem befolkningstæthed og voldsrisiko en anelse større, men variationen i stærrelsesforholdet mellem mænd og kvinder er statistisk insignifikant og dermed uden betydning for voldsraten. Dermed ikke sagt at antallet af mænd i forhold til kvinder ikke har en effekt. Men, som illustreret i Tabel 4, har danske byer meget lille variation i størrelsesforhold mellem kønnene.

Tabel 4

Yderpunkterne er hhv. 0,88 og 1,04 men standardafvigelsen fra gennemsnittet er kun på 0,03. Der er ganske simpelt for lille variation mellem kommunerne, til at det er muligt at beregne om det har en statistisk betydning for voldsraten.

Model 3

I Model 3 kan det konstateres at ledighed derimod har en betydning for voldsniveauet, men da landområder har højere ledighed, udligner de derfor forskellen mellem vold i land og by. Med andre ord: Hvis ledigheden var den samme over hele landet, ville korrelationen mellem befolkningstæthed voldsrisiko stige med 78 % (0,00017/0,00022).

Vi kan derfor ikke udelukke at Tim Christensen på en måde ret i, at kedsomhed kan have en effekt på kriminalitetsraten. Måske begår flere arbejdsløse kriminalitet fordi de keder sig. Men, som vist, kan ledighed ikke i sig selv forklare hvorfor byer har mere kriminalitet end landområder.

Kort sagt: Det er altså påvist, at kriminaliteten er højere i byerne end den er på landet og at risikoen for at blive udsat for vold generelt er lavere i kommuner med langt mellem husene. Tim Christensen tager derfor fejl i sin påstand om, at der er mere vold på landet, men det kan være han bor i undtagelsen som bekræfter reglen, nemlig Gentofte, hvor kriminaliteten er usædvanligt lav, trods en høj befolkningstæthed.

Befolkningstæthed og arbejdsløshed forklarer dog stadig kun 9,7 % af variationen i voldsrisiko. Jeg formoder at mere fokus på selve voldsudøvernes baggrund kunne forklare meget mere, men det er ikke umiddelbart relevant for diskussionen om hvorvidt det er farligere at bo i byerne i forhold til på landet.

[i] Det bemærkes at kun kommunernes registrerede indbyggere inkluderes i beregningerne. Turister og andre besøgende er således ikke medregnet.

[Hent datasæt: Vold i Danmark, 2008]

Kategoriseret under: Kommune af Rasmus
4 »

Rasmus Holme vender tilbage, nu på et internet nær dig.

Der arbejdes pt på et originalt grafisk layout, og så skal der ellers skrives løs.

Herunder er lidt udfuldningstekst, som kun bruges til at teste designopbygningen.

Kategoriseret under: Nyt af Rasmus
1 »